Familie Charterferie

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Warning: Illegal string offset 'output_key' in /var/www/rejsfratyskland.dk/public_html/wp-includes/nav-menu.php on line 604

Betingelser for rejser

Når du booker rejser igennem os, indgår du en aftale med et tysk rejseselskab. Det betyder du er under tyske krav, som dog minder meget om de danske. Det er dog værd at huske på det nedenstående.

Juridiske oplysninger

Der findes ingen gratis fortrydelsesret hos tyske rejseselskaber. En annullering mere end 30 dage før afrejse, kan derfor koste mellem 20 – 70 % af rejsens beløb. Annullering senere end 30 dage før afrejse er endnu dyrere.

I tilfælde af force majeure som generalstrejker, naturfænomener eller andet uforudset der gør at du ikke kan rejse hjem, risikerer du at skulle betale op til halvdelen af hjemrejsebillettens pris samt omkostninger til indkvartering og forplejning. Du kan dog kontakte dit forsikringsselskab ved hjemkomst, og se om der er mulighed for erstatning. Vi fraskriver os ethvert ansvar ved force majeure.

Du er omfattet af den tyske rejsegarantiordning – ikke den danske. Det betyder blandt andet at rejseselskabet er forsikret mod konkurs for hvad der svarer til 800 milioner danske kroner.

Rejserne vi tilbyder er i samarbejde med de tyske rejseselskaber. Aftalen indgås mellem dig og det rejseselskab der tilbyder rejsen, eller vores formidler:

Travianet GmbH
Stadtfeldstraße 16
D-94469 Deggendorf

Betaling

Så snart din booking er registreret, betales 20 – 40 % af rejsens pris, afhængig af rejseselskabet. Resten af beløbet betales en måned til halvanden før afrejse.

Ved betaling med kreditkort hæves pengene automatisk. Husk dog på der er kreditmax på disse kort, hvilket betyder der normalt maksimalt kan hæves 25.000 kr på et Visakort.

Ved afbestilling en måned til halvanden før afrejse, svarer gebyret ofte til den første delbetaling. Nogle selskaber kræver dog mindst 70 % uanset hvornår rejsen afbestilles.

Billetter

Billetterne bliver sendt til dig pr. email eller almindelig post, sædvanligvis senest en uge før rejsen. Det betyder du har dem 3-4 dage før. Hvis du ikke har dem mindst 3 dage før, så kontakt os eller rejseselskabet.

Herunder finder du svar på de ofte stillede spørgsmål.

Hvilke betalingsmidler kan jeg benytte?

  • VISA kort: Kan benyttes til charterrejser op til 3300 EUR, da der maximalt kan hæves 25000 kr på et VISA kort.
  • MasterCard: Kan normalt benyttes til rejser op til 5300 EUR, da der maximalt kan hæves 30000 kr på et MasterCard. Nogle har dog et kreditmax på 100000 kr, så tjek evt. dit kreditmax med banken.
  • Bankoverførsel: Kan benyttes til alle rejser. Hvis du er i tvivl om overførsel til en udenlandsk konto, så spørg gerne din bank til råds, eller få dem til at sørge for overførslen. Dette koster dog normalt et gebyr.

Hvordan bestiller jeg til mere end 6 personer?

Hvis du skal bruge mere end 1 bolig/lejemål, så kontakt os inden du booker. Så skal du nemlig bestille via en bestillingsformular, som du kan finde her: www.bestillingsformular.dk, og ikke direkte her på siden. Til gengæld giver det dig garanti for at I rejser samlet, ellers får alle besked om, at rejsen er udsolgt.

Bemærk at det ikke er alle selskaber, der tilbyder grupperejser med mere end 6 personer. Vi ved dog at nedenstående gør:

  • FTI (ikke X-FTI)
  • Jahn Reisen
  • ITS (ikke Indi ITS)
  • 5VorFlug
  • D.A. Ferntouristik
  • Öger Tours (ikke XÖGER)
  • Meiers Weltreisen
  • Tjaereborg (uden Indi)
  • Schauinsland Reisen (ikke Schauinsland Dynamisch)
  • ETI (Express Travel International)
  • Alltours (uden -X)

Har jeg gratis fortrydelsesret?

Der er ikke gratis fortrydelsesret, når du køber rejser ved et tysk rejseselskab. Du kan dog stadig annullere din booking – det koster dog et afbestillingsbeløb, som ofte svarer til 20-70 % af den samlede pris. Der er flere faktorer i prisen, f.eks. antal dage, og hvilket rejseselskab det er ved. Dette gælder fra det minut du har afsluttet din booking.

Er transfer (transport til og fra hotel) inklusive?

Ved et tysk rejseselskabet er udgangspunktet: Ja. Systemet her på siden inkluderer automatisk transfer, men det er dog muligt at vælge dette fra. Står der OT ud for et hotel, så er det “Ohne Transfer”, altså uden transfer. Står der ikke noget er det inkluderet. For de mest populære destinationer som Tyrkiet, Mallorce, Kreta, Rhodos, Tenerife, Gran Canaria, Bulgarien, Tunesien, Dubai og Den Dominikanske Republik er transfer som udgangspunkt inkluderet.

Hvor finder jeg de bedste rabatter til børn?

Vores erfaring er at følgende selskaber oftest giver gode børnerabatter:

  • Öger Tours
  • Jahn Reisen
  • FTI
  • Tjaereborg
  • 1-2FLY
  • Neckermann Reisen
  • Alltours
  • Schauinsland Reisen
  • ITS
  • ETI (Express Travel International)

Til gengæld kan voksenpriserne hos disse selskaber være højere, men det opvejes oftest af børnerabatterne.

Er flyvetiderne faste?

Når du rejser til og fra Tyskland, tæller udrejse og hjemrejse som rejsedage. Det er op til rejseselskabet af bestemme hvornår I flyver. Derfor kan der være forskel på flyvetiderne fra booking til billet. F.eks. kan udrejse om morgenen og hjemrejse om aftenen være modsat på billetterne. Selve ruten kan også ændres, og ingen af disse ændringer er det muligt at få kompensation for. Vi oplever ændringer ved omkring 5 % af rejserne, hvoraf de fleste er på mindre end 60 minutter. Enkelte gange har vi også også oplevet ændringer på op til 12 timer. Det er desværre ikke i vores hænder.

Er der mad på flyet?

Oftest er mad ombord på flyet inkluderet. Hvad der serveres kan være meget forskelligt fra forfriskninger, til lune retter med dessert. Der serveres altid drikke der ikke indeholder alkohol, dog kan øl og vin oftest tilkøbes.

Hvornår skal vi komme?

Vi vil anbefale I kommer 2-3 timer før I skal rejse. Er det en oversøisk charterrejse, så gerne 3 timer før.

Hvad er maximum bagagevægt?

Rejser man fra Tyskland er reglerne således:

  • Maximum bagagevægt 20 kg + 5 kg håndbagage.
  • Mazimum mål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm, svarende til længde x bredde x højde. Summen af disse tre, må ikke overstige 115 cm.

Overstiger kuffertens vægt 22 kg, kan du komme til at betale for overvægt. Dette er også selvom den samlede vægt er under 25 kg. Derfor er det en god idé kun at medbringe 1 kuffert pr. person.

Hvornår modtager jeg mine billetter?

Hvornår du har billetterne afhænger af hvilket selskab du rejser med. Nogle sender billetterne ret hurtigt pr. mail, mens andre sender pr. post. Normalt afsendes billetterne senest 8 dage før jeres afrejse, og det betyder de er hos jer i Danmark ca. 3-4 dage før I rejser. Har I ikke modtager jeres billetter 3 dage før I skal afsted, så kontakt os på tlf.: 29 12 34 90. Hav jeres TIS-nr. klar (det står øverst i de mails du modtager). Kan du ikke komme igennem til vores danske support, så prøv den tyske support på 0049 991 29 67 69722. Her skal du blot sige I ikke har modtaget billetterne, og oplyse samme TIS-nr. Som oftest vil billetterne blive lagt til side i Hamburg lufthavn, hvor I kan hente dem.

Hvorfor kommer der ingen bekræftelse på betalingen?

Der kommer ingen bekræftelse fra rejseselskabet. Til gengæld fremsender de gerne en rykker hvis der ikke registreres en betaling senest 7 dage efter forfald.

Gælder min danske rejseforsikring?

Hvis du har en dansk rejseforsikring dækker den på samme vilkår som normalt, så længe jeres rejse er påbegyndt i Danmark. Det er den, da rejsen starter når I forlader jeres hjem. Bemærk dog, at hvis du rejser udenfor Europa, så dækker hverken det gule eller blå sygesikringskort. Vi anbefaler derfor at du ikke rejser udenfor Europa uden rejseforsikring.

Hvad hvis rejseselskabet går konkurs ?

Den tyske rejsegaranti dækker jeres udgifter. Den modtager du sammen med rejsebekræftelsen eller fakturaen. Ofte på side to, eller bagsiden af fakturaen finder du din “Sicherungsschein”. Husk at medbringe den på hele rejsen! Alle tyske rejseselskaber er forsikret mod konkurs på 110 milioner Euro, svarende til ca. 825 milioner kr., da der er krav herom i det tyske pakkerejsedirektiv.